Dave 'Devilfish' Ulliott har selvtilliden i orden efter et solidt 2008 og en fremragende start på 2009. Især sejren i Euro Finals of Poker i Paris lunede hos Djævlefisken, der ved den lejlighed indkasserede €133.000.
"No Limit Hold'em er et spil, hvor det handler om at være i form. Og jeg er i form lige nu," konstaterer Ulliott i et interview med pokernews.com.
Devilfish har dermed tilsyneladende skiftet mening omkring NLH, for da Ace talte med ham i starten af 2008 (efter en længere periode uden resultater, red.) betegnede han spillet som 'bingo'. Men gode resultater har altså flyttet lidt ved perspektivet.
Men han har stadigvæk høje tanker om sig selv, kan vi afsløre.
"Alle er altid ude efter mig. Jeg spillede for nyligt mod en ung skandinavisk spiller (artiklen afslører desværre ikke hvem, han taler om, red.), og jeg floppede top to par. Jeg bettede ud, og han callede mig med 'no pair and no draw'. Turn var blank, og jeg bettede igen. Igen callede han mig - stadig uden et par og uden et draw. River gav muligheder for både flush og straight, og jeg checkede derfor til ham. Og han skubbede stakken til midten. Det var umuligt at calle, og jeg foldede. Den unge knægt viste herefter stolt sin hånd op. Ren luft. Han fattede overhovedet ikke, hvor heldig han var i den situation. Hvis der var ikke var kommet runner-runner muligheder på turn og river, ville jeg aldrig have lagt mig," tåger 'fisken'.
Lyder som et godt spil af den unge skandinav...
Devilfish: Alle er ude efter mig!
Acemag.dk