Dag 1c ved Unibet Open i Budapest er netop afsluttet, og dermed er det tid til at gøre status: 110 spillere er videre til dag to. 10 danskere er blandt de 110, som skal i ilden igen i morgen kl. 14.00. Chipleaderen er dansker, og undertegnede samt "Vind en nat med Christoffer Egemo" vinderen Michael "Mikkmakk" Christensen er også klar til dag 2.
Christian Richardt Kall hedder danskeren, som starter dag 2 i morgen som helt suveræn chipleader. Christian er i gang med sin kun anden liveturnering, men han fik kørt feltet godt og grundigt over på dag 1b. Da han kom chipsene i posen ved afslutningen af dagen, havde han 129.000, mens en gennemsnitsstack indeholder 32.000.
ACE havde to udsendte med i turneringen i form af undertegnede og Michael Christensen. Undertegnede fik med gudernes hjælp kæmpet sig videre til dag 2, mens det ikke var overraskende, at Michael Christensen fik spillet sig gennem dag 1 feltet. Ingen af de to ACE-udsendte kan dog prale af at være i besiddelse af kæmpemæssige chipstårne, men med i turneringen, det er ACE stadig.
Følg Unibet Open her.
Danskercounts:
Christian Richardt Kall – 129.900
Allan Drost – 61.300
Dan Rachlin – 35.000
Alex Brouer – 32.400
Quoc Le – 27.100
Dennis Krog – 26.500
Joachim B. Olsen – 24.500
Peter West – 16.400
Henrik Rasmussen – 15.900
Michael "Mikkmakk" Christensen – 15.400
På artikelfotoet ses udsigten fra hotelværelset.
Budapest Unibet Open: Dansk chipleader – ACE videre
Acemag.dk