Sent i går aftes blev finalebordet ved dette års EPT i Dortmund fundet. Finalebordet er denne gang helt fantastisk og indeholder denne gang ingredienserne til noget rigtig stort. Ingredienserne er: Sidste års vinder Mike "Timex" McDonald, tilsat to kendte svenskere, Luca Pagano, en tyrkisk outsider samt tre lokale helte anført af den smukke Sandra Naujoks (artikelfoto, red.).
Chipleader ved finalebordet start er svenskeren Johan Storakers, som er skarp forfulgt af Luca Pagano. På de følgende plader finder vi William Thorson og Mike "Timex" McDonald. De sidste fire i feltet er de tre lokale tyske helte og tyrkeren Cengizcan Ulusu som rosinen i pølseenden.
De fire kendte spillere i fronten af feltet er naturligvis favoritter til at snuppe titlen, men her på ACE håber vi lidt på Sandra Naujoks. Undertegnede melder sig i hvert fald frivilligt til at tage flyveturen til Tyskland og lave vinderinterviewet – man ofrer sig vel…
Bedste dansker i Dortmund blev Martin B. Hansen, som blev nummer 28. For det fik danskeren €13.300 med hjem.
Du kan følge finalebordet fra kl. 14.00 her.
Der er €917.000 til vinderen.
Chipcounts:
Johan Storakers – Sverige – 1.615.000
Luca Pagano – Italien – 1.115.000
William Thorson – Sverige – 829.000
Mike "Timex" McDonald – Canada – 746.000
Holger Kanisch – Tyskland – 661.000
Sandra Naujoks – Tyskland – 586.000
Marc Gork – Tyskland – 540.000
Cengizcan Ulusu – Tyrkiet – 537.000
(Foto: Pokerstars.com)
Fedt finalebord i Dortmund
Acemag.dk