For godt en uge siden udfordrede pokerens grand old man, Doyle Brunson, hele verden til at spille mod ham. Eneste betingelse er, at han må vælge hvilke varianter, der skal spilles.
Og nu løfter han så sløret for, hvad han har tænkt sig.
"Jeg mødte David Sklansky i Bobbys Room i aftes, og han sagde til mig, at min liste ikke er fair. Og hvad så? Jeg prøver ikke at være fair, jeg er, hvad jeg er, og det er en professionel pokerspiller, der elsker at spille og vinde," skriver Brunson i sin nyeste blog, inden han lister syv spil op, som han vil spille.
Listen indeholder et par lettere eksotiske varianter, som nok de færreste unge vil kunne nikke genkende til. F. eks "Poppyha", Omaha-disciplinen med kun to kort på floppet, eller hvad med seks korts Razz, Badugi og Lowball.....
Brunson vil skam også gerne spille den mere almindelige Hold Em, som de fleste kender. Det skal bare være i en græsk variant, hvor man skal bruge begge hole cards.
"Hvis nogen vil spille mod mig, så kom ned til Bobbys Room på Bellagio. Vi spiller, har det sjovt, og hvis nogen slår mig, så vil jeg trykke deres hånd og sige godt spillet," skriver Doyle.
Kunne faktisk være ganske liret i forhold til den tamme "Durrrr Challenge".....
Doyle udfordrer i Badugi og Lowball
Acemag.dk