Fru Benyamine mangler spænding

Fru Benyamine mangler spænding

Vi har her på siden tidligere fortalt, om hvordan Erica Schoenberg - David Benyamines bedre halvdel - har overvejet om, hun skulle anskaffe sig en ny bil eller en ny elsker! Og noget tyder på, at Benyamine skal til at tage sig sammen...

I hvert fald beklager Schoenberg sig nu over, hendes liv er for mekanisk.

"Poker, golf, hunde, shopping, familie, læsning, TV, træning, sove, lave mad. Og så forfra igen. Seriøst, jeg er begyndt at føle mig som en robot," skriver Schoenberg i sin blog, hvor hun desuden efterlyser gode råd til en ny hobby.

Vi skal her undlade at komme med kvikke bemærkninger, men blot konstatere at Schoenbergs eget forslag til et afbræk i hverdagen er tvivlsomt.

"Jeg overvejer at tage til Country Music Awards på søndag. Jeg bryder mig egentlig ikke om den genre, men en af mine veninder dater guitaristen Toby Keith. Jeg tror, det kunne være sjovt og en forandring i forhold til min normale søndag aften, som i denne tid mest består af madlavning, mens jeg zapper mellem basketball og Celebrity Apprentice. MEGET spændende!"

Måske skulle du invitere konen på weekendtur, David?
asd