Amarillo Slim: Kun Doyle støttede mig

Amarillo Slim: Kun Doyle støttede mig

I 1972 vandt Thomas Austin Preston Junior - bedre kendt som Amarillo Slim - WSOP Main Event og siden fulgte yderligere tre bracelets. Men den 81-årige Preston er nok bedre kendt som poker-old-timeren, der omkring årtusindskiftet oplevede sit livs nedtur.

Amarillo Slim blev nemlig anklaget for at have misbrugt sit eget barnebarn. En del af anklagerne blev droppet, men han endte med at erklære sig delvis skyldig, hvilket medførte to års betinget fængsel og en bøde på $4.000.

Nedturen forsatte for Amarillo, der blev udstødt af pokersamfundet og oven hatten to gange udsat for væbnet røveri. Men nu snakker han for første gang ud om pædofili-anklagerne. Det sker i et stort interview med pokerlistings.com, hvor Amarillo Slim fortæller, at han er uskyldig og udelukkende erklærede sig skyldig af hensyn til familien.

Vi præsenterede i lørdags første del af interviewet, og nu er anden del klar. Her fortæller Amarillo Slim blandt andet om pokervennernes reaktion.

"Ikke en af dem dukkede op og stod ved min side. Jeg hørte ikke fra nogen. Nogle kunne have sagt noget og vist deres støtte, men det gjorde de ikke...," fortæller Amarillo Slim, der dog kommer i tanke om en enkelt støtte.

"En person stod frem og sagde, jeg umuligt kunne være skyldig i anklagerne. Han fortalte alle, at vi havde rejst sammen i årevis og sovet i samme rum. Han sagde, det aldrig kunne være sket."

Interviewer: "Var denne person Doyle Brunson?"

Amarillo Slim: "Ja"

Du kan læse hele Amarillo Slims side af historien her (del 1) og her (del 2).

asd