Som vi skrev i går, mistede Daniel Negreanu langt over halvdelen af sin stack på et misclick i en af de større No Limit Hold'em-turneringer i SCOOP-serien på Pokerstars.
Det har været diskuteret på pokerforummet 2+2, hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre at misclicke, når man kun spiller på et enkelt bord og dermed ikke har så frygtelig mange knapper at holde styr på.
Negreanu forklarer nu, hvordan det egentlig kan ske. Det er åbenbart en kombination af flere ting. For det første har Negranu på det her tidspunkt spillet poker 12 timer i træk. Da en spiller skubber all-in vil Negreanu bare folde sin 34s, men vil lige rejse sig for at strække benene. Det skulle han ikke have gjort.
Negreanus knæ kommer til at ramme hans hånd, og dette sker selvfølgelig, lige som det bliver Negreanus tur. Curseren står på call, og sådan ender man altså med at kalde et kæmpe all-in reraise med 34s.
Negreanu undrer sig selvfølgelig også over, hvorfor det lige SKAL være bordets næststørste stack, som han ender med at kalde. Negreanu var på det tidspunkt nr. 4 i chips, men efter det lidt klodsede misclick endte han altså som shortstack.
Det kan læse hele historien med Negreanus egne ord her
Negreanu forklarer sit misclick
Acemag.dk