Martin Wendt vandt i går aftes Royal Easter Poker Tour på Royal Casino i Århus. Martin Wendt er senest kommet langt til både DM, EPT København samt Nordic Masters, men den helt store triumf har ladet vente på sig. I aftes kom forløsningen så, til stor glæde for Martin Wendt.
"Jeg er meget glad. Det er alt for lang tid siden." sagde en tydeligt glad Martin Wendt, da vi endelig fangede ham for lidt siden.
Turneringen havde 177 spillere til start, og de havde alle lagt 4.500 kr. i startgebyr. Martin fik 212.485 kr. for sin sejr. Turneringen blev, ifølge Martin selv, vundet på godt spil og en ny fadølsstrategi.
"På dag 1 fik den fadøl til max, mens jeg holdt lidt igen på dag 2. Nu glæder jeg mig til næste turnering som bliver EPT'en i San Remo. Der skal den bare have gas." slutter Martin interviewet.
Hele redaktionen ønsker Martin tillykke med den flotte sejr.
Top 10:
1. Martin Wendt 212.485 kr.
2. Anders Bækhøj Hansen 127.491 kr.
3. Hans Jørgen Jochumsen 127.491 kr.
4. Brian Mouritsen 59.217 kr.
5. Lars Kristensen 43.890 kr.
6. Jan Kappel 34.834 kr.
7. Kenn Secher Petersen 26.474 kr.
8. Kenneth frederiksen 19.507 kr.
9. Thijs Tilburg 13.933 kr.
10. Carsten Sørensen 10.450 kr.
Martin Wendt vandt Royal Easter Poker Tour
Acemag.dk