Wendts lejebil trukket væk

Wendts lejebil trukket væk

Martin Wendt har været en tur i Frankrig for at besøge sine forældre, og han besluttede sig derfor for at køre til San Remo, hvor EPT-cirkusset skal til at begynde. Wendt lejede en bil, og så af sted.
"Jeg skulle spille en satellit til at komme med i Main Event, og jeg parkerede bilen en lillebitte smule ulovligt. Du ved, den var lige på grænsen. Nå, men mine konger bliver så bustet af Juha Helppis klamme esser, og da jeg kommer ud igen, er bilen så væk. Den var sgu blevet kørt væk," fortæller Wendt over mobilen.

Af sted til politistationen med Wendt, der må slippe €38 i P-bøde, og så af sted igen - ned til den garage, hvor bilen er blevet parkeret.
"Og denne gang kostede det sgu så €90 at få den med mig igen. Så du kan roligt skrive at uskrubbet hermed er brugt op, og at jeg nu virkelig ser frem til EPT'en," siger Martin Wendt.
asd