Atlantic City: Hårde tider for gratisterne!

Atlantic City: Hårde tider for gratisterne!

Atlantic City - USAs næststørste gambling-by - har i de seneste måneder skåret drastisk ned på tidligere tiders rundhåndede uddeling af madkuponer, gratis shows og 'lokke-penge' til byens kasino-gæster.
"Vi er meget mere påpasselige med vores penge nu. Man plejede at uddele en madkupon til $25 til mange af de mennesker, der kom ind på kasinoet, men det er slut nu," siger en talsmand for Boyd Gaming til avisen Las Vegas Sun.

"Markedet tillader simpelthen ikke kasinoerne at være lige så generøse som de har været. Der er mange mennesker, der er arbejdsløse for tiden, og mange af dem hænger ud i kasinoerne. Tidligere ville de mennesker nemt kunnet have skaffet sig et gratis måltid, men kasinoerne har ganske enkelt ikke længere pengene til den slags," siger Steve Norton - en kasinochef - til avisen.

Omsætningen - og dermed overskuddet - er i frit fald i Atlantic City. Og har været det siden efteråret 2008.
asd