Scotty Nguyen påstår, som vi tidligere har skrevet, at han trækker sig tilbage fra livet som professionel pokerspiller, hvis han ikke vinder mindst $4 mio. ved sommerens WSOP i Las Vegas. Hvis Scotty vil nå sit vanvittige mål, vil det kræve den økonomisk set bedste WSOP-indsats nogensinde, af en spiller som ikke vinder Main Event.
Ifølge pokerkollegaerne Daniel Negreanu og Andy Bloch er det et mål, som er (surprise) fuldstændig urealistisk. Andy Bloch siger til pokerlistings.com: "Scotty må ha' drukket en hel del den aften. Altså mere end han plejer, og det siger ikke så lidt. Ingen kan umuligt regne med, at de kan vinde så mange penge på bare et enkelt WSOP."
Negreanu afviser kategorisk påstanden om, at Scotty trækker sig tilbage, hvis han ikke når sit mål. "Scotty har ikke en chance, for beløbet er ALT for højt. Og nej, Scotty trækker sig ikke tilbage, hvis han ikke når målet, for han har jo 417 børn, han skal forsørge," siger Negreanu til pokerlistings.com.
Scotty har i øvrigt lavet et væddemål med Mike Matusow, som er en anelse mere realistisk. Scotty får 3-1 på, at han kan vinde $4 mio. i løbet af de næste tre år. Det er nok også tvivlsomt, om Scotty vinder det bet, men havde Scotty vundet sidste uges WPT Championship, ville han faktisk have overgået Jamie Gold, som den mest vindene turneringsspiller nogensinde.
En ting er sikkert: Scotty Nguyen kan godt spille poker. "It's not all over yet, baby!"
Negreanu: Scotty har ikke en chance
Acemag.dk