Stjernerne fører sig frem i Monte Carlo

Stjernerne fører sig frem i Monte Carlo

Dag 1a var god ved flere af de store pokerspillere i Monte Carlo. Flere af de amerikanske pokerstjerner klarede sig videre uden de store problemer, mens adskillige af de europæiske topspillere fik skrabet en ordentlig bunke chips til sig.

Især sidste års nr. seks Luca Pagano har for alvor lagt sig i selen til at gentage den bedrift. Han var således en af de spillere på Dag 1a, som kunne putte flest chips i plasticposen, da spillet blev fløjtet af sent i går aftes.

Den norske pokerjente Anette Obrestad ligger også fint med, og det samme gælder for store navne som Dario Minieri, Sami Kelopuro (Larz Luzak), Humberto Brenes, samt vinderen fra København Jens Kyllonen.

Danskerne havde en dag på det jævne, hvor ingen af de danske esser fik rigtigt fat. Til gengæld var der flere af de mere ukendte danskere, som havde en flot dag, og de ligger alle fint med i feltet. 11 danskere stillede til start på Dag 1a, og hele 9 af dem klarede sig videre til dag 2. Undervejs måtte vi sige farvel til Jonas Klausen og Allan 'Sifosis' Bække, som altså ikke var iblandt de 223 spillere, der klarede sig videre fra Dag 1a.

Top 5 i chips samt udvalgte counts:

1. Lee Nelson – 253.600
2. Luca Pagano – 169.600
3. Anthony Venturini – 160.000
4. Thiago Nishijima – 159.000
5. Faraz Jaka – 155.900
Sami Kelopuro – 133.500
Anette Obrestad – 112.000
Dario Minieri – 100.200
Jens Kyllonen – 91.700
Humberto Brenes – 87.300
John Cernuto – 85.000
Chad Brown – 54.200
Eric Liu – 40.300
Frank Robin Poulsen – 39.600
Chris Ferguson – 35.500
Esben Slavensky – 35.400
Daniel Negreanu – 30.000
Andrew Black – 27.800
Mikael Viuff Hansen – 23.600
Jesper Hougaard – 20.200
Andreas Hoivold – 19.400
Lars Hougaard – 18.900
Tommy Dender – 16.900
Martin B. Hansen – 14.700

Husk at du kan følge EPT'en i Monte Carlo i vores blog, som igen i dag starter motorerne kl. 12.00. Du kan læse bloggen her.
asd