Vanvittige Gustav smadrer al modstand

Det går op og ned for næsten alle pokerspillere, men for nogen spillere er svingene altså bare større end for andre. Gus Hansen har efterhånden etableret sig selv, som kongen af store sving på pokerkontoen.

Hvor det i store dele af april ofte var 'swing and a miss' for den danske highstakes-spiller, har det i den seneste uge været efterfulgt af det ene home-run efter det andet.

Gus Hansen har i løbet af den sidste uge vundet vanvittige $3,1 mio. på Full Tilt Poker. Det fremragende resultat er naturligvis hjulpet godt på vej af det gode 'run', hvor Gus vandt $1,9 mio. på bare 24 timer.

Ifølge highstakesdb.com er Gustavs bundlinje for den sidste uge, en af de bedste der er set i onlinepokerens historie. De $3,1 mio. betyder samtidig, at Gus Hansen for repareret gevaldigt på det grumme grumme downswing, som midt i april bragte ham tilbage til et stort rundt nul for 2009. Han kan nu igen kalde sig en af årets største vindere på Full Tilt Poker.

Bundlinjen får formentlig ikke lov til at stå stille ret længe, og vi har med garanti ikke set det sidste sving fra Gus Hansens baseball bat.
asd