Sidste år havde onlinefænomenet Phil 'OMGClayAiken' Galfond en rigtig god WSOP. Her blev det blandt andet til det første armbånd for den unge amerikaner, da han vandt en $5.000 Pot Limit Omaha-turnering med rebuys.
I den seneste blog fra 'OMGClayAiken' på bluefirepoker er det nok ikke den mest overraskende melding, at han håber på at kunne gentage denne bedrift. Men udover de forhåbninger forudser Galfond også, at de store onlineprofiler vil komme til at sætte deres præg på årets turneringsserie. Især i de to mest kendte discipliner No Limit Hold'em og Pot Limit Omaha. Han tvivler mere på limit-turneringerne, men har i det mindste troen på sig selv i orden og lover, at han nok skal gøre sit ypperste for at repræsentere onlinespillerne i de mindre udbredte pokervarianter.
Første event bliver skudt i gang den 26. maj, og en måneds tid efter den dato burde vi have svaret på, om Phil Galfond har taget munden for fuld, eller om hans profeti går i opfyldelse.
OMGClayAiken: Onlinehajerne vil dominere WSOP
Acemag.dk