Sidste hånd i denne uges udgave af Sunday Million er netop blevet færdigspillet, og det endte med en rød/hvid magtdemonstration.
Jesper 'KipsterDK' Hougaard endte heads up mod 'philipoo' fra Snekkersten, og efter ganske få hænder endte de to all in med Kipsters mod philipoos . Kipster holder hjem, og dermed gør han, hvad brormand har haft noget svært ved, nemlig at omsætte finaleborde til sejre - og så er det endda anden gang, det sker i millionen!
For sejren modtager Kipster $206.834,57, mens Philipoo tager $174.580,93 for andenpladsen.
Der skal lyde et stort tillykke herfra for de to fornemme resultater!
Liveopdateringer:
Opdateret 9.35
Med tre spillere tilbage og to danske chipleadere er de netop blevet enige om en deal.
Kipster har som lille chipleader modtaget $176.834,57, mens Philipoo på andenpladsen lige efter modtager $174.580,93. Sidste mand er tjekken praetorinacz, der er sikret $129.130,50.
Udover det allerede sikrede spiller de tre om de resterende $30.000 til vinderen.
Opdateret 9.02
Der er nu kun fire spillere tilbage. Kipster er chipleader snævert, mens philipoo er short. De har lige diskuteret en deal, men kunne ikke blive enige, da philipoo afslog, så spillet forsætter nu.
Orginal artikel 8.40
I øjeblikket spilles finalebordet i PokerStars Sunday Million, og efter knap 11 timers spil er det minsandten med Jesper "Kipster" Hougaard som chipleader med kun fem mand tilbage!!
Danmark er endda repræsenteret ved endnu en spiller i den spændende finale. "philipoo" fra Snekkersten er lige nu sidst af de fem, men alt kan ske i endnu i turneringen, der har en førstepræmie på ikke mindre end $225.000.
Kipster vandt så sent som for et år siden Sunday Million sidst.
Total triumf - Dansk dobbeltsejr i Sunday Million
Acemag.dk