Pokerspillere på tiggerfod

På trods af millionindtægter sidste måned, har tre danske pokerspillere denne måned samlet skillinger ind til velgørenhed. Ikke nok med det skal de køre hele vejen fra Rotterdam til Rom – i en Mercedes fra 1976 – der kører på Friture.

3,75 millioner kr. Så meget tjente Thijs "Turbofluen" Van Tilburg, Morten "Loosegoose" Thomsen og Helge "Kalashnikov" Rahbek sidste måned. I denne måned tigger de. Foreløbig har de samlet godt 37.000 kroner sammen. Pokernet.dk og Classic Poker har støttet de tre og deres projekt.

Er de på røven? Nej. Skal de på Røvtur? Ja. Rotterdam – Rom hedder turen. Wonders of Waste hedder løbet.

Ti hold tager i morgen af sted fra Rotterdam og skal efter planen ankomme til Rom lørdag aften. Det lyder som et kagestykke, men er i virkeligheden snarere en fast food-menú. I hvert fald skal holdene køre hele vejen på Friture. Gamle dieselbiler kan nemlig køre på friture-olie og de tre danske pokerspilleri tiggeri stopper derfor ikke her. Undervejs til Rom skal de besøge restauranter, og forsøge at samle brændstof sammen til den Mercedes 200D 2.0 fra 1976, som de har erhvervet. Udover at vise mulighederne for genbrug, så går samtlige indsamlede penge til velgørenhed. De tre danske pokerspillere har valgt at samle penge ind til Educat (www.educat.dk).
asd