Bønding ramt af downswing

Lars Bønding er nede i en spillemæssig bølgedal, og det er skidt når WSOP'en er kommet til byen. Heldigvis er Bønding omgivet af gode venner fra nær og fjern, der er fløjet ind til Las Vegas, hvor Bønding som bekendt bor med sin familie.

"I dag ankommer selveste Morten Holm, Carina Meile og deres datter Anna til Las Vegas. De skal under årets WSOP bo hos undertegnede, og jeg kan allerede nu garantere det ikke vil blive kedeligt. Den gode Morten Holm er altid kendt for en god historie, et propbet og hvad man ellers kan forestille sig".

Men det er jo pokerspillet, der skal give Bønding smør på brødet, og her har den tilsyneladende stået på margarine i den seneste tid...
"Udover satellitten jeg spillede forleden, har jeg bevidst skruet en hel del ned for min online aktivitet i disse dage. Jeg er pt. ramt af downswing, så føler ikke der er den store grund til at sidde og grinde løs ved online filten, når jeg nok skal få dækket mit pokerbehov ved årets WSOP", skriver Bønding i sin blog på 1623Poker.

asd