Ung dansker vinder 1. pladsen i LiiPoker Marbella Classic i Spanien

Ung dansker vinder 1. pladsen i LiiPoker Marbella Classic i Spanien

I weekenden blev tredje udgave af LiiPoker Marbella Classic spillet i Marbella Casino i Spanien. Turneringen blev vundet af den unge dansker Rasmus Johansen, som havde fået buy-in til turneringen i gave til sin 18 års fødselsdag.

Han startede dag 2 midt i feltet, men fik sig hurtigt kæmpet op i top 5, efter han på et tidspunkt var meget heldig, da han ramte en 1-outer. Derfra gik det kun fremad, og han sluttede dag 2 som chip leader.

Hans meget loose og aggressive spillestil gjorde, at hans chip stack svingede meget på finaledagen, men med 4 spillere tilbage kommer han all-in mod chip leaderen og vinder, hvilket sender ham tilbage som chip leader, og han sender herefter to spillere mere ud af turneringen.

Da de kommer heads-up har han et 1 til 3 chip lead, og det formår han at udbygge med meget aggressivt spil, hvor han viser både store hænder og store bluffs. HU duellen slutter da Rasmus re-raiser all-in med AK og bliver kaldt af KT af sin efterhånden short stackede modstander. Rasmus rammer A og tager sejren og €10.585 i tredje event af LiiPoker Marbella Classic.

Til dette event deltog 85 spillere hvoraf ni var danskere, heriblandt Jeppe Bech Sørensen og hans bror Simon.

Næste event af LiiPoker Marbella Classic starter 3. juli og har et buy-in på €250 med mulighed for et re-buy eller et add-on.
asd