Alex KP i 'Stuck City'

Alex KP i 'Stuck City'

På trods af en knapt så profitabel tur sidste år, har dansk pokers store hedspore, Alexander KP, igen i år valgt at invadere Vegas. Desværre ligner bundlinjen mistænkeligt meget den fra sidste år.

"Det er bare suckout på suckout, og det gælder desværre både tours og cashgame. Så alt er egentlig, som det plejer, når jeg spiller live-poker".

Er det lige så slemt som sidste år?

"Yes, men altså sådan er Vegas åbenbart for mig - det er bare 'Stuck City'", fortæller KP til ACE.

Sidste år kom KP hjem med et ordenligt underskud - et resultat som selvfølgelig nødig skulle gentage sig. Alex KP har da også tænkt sig at give den gas ved bordene i de kommende dage.

I morgen står den på Event #34, $1500 No Limit Hold'em, og skulle finalebordet kikse, kan KP heldigvis se frem til Event #35, som har et buy-in på $5000 og bliver spillet i favoritdiciplinen Pot Limit Omaha.

Når man er en ung hedspore, lader man sig ikke sådan lige slå af hesten.

asd