Mon ikke der blev festet en smule hjemme i Amsterdam, da PokerStars tilbød Marcel Lüske en plads på Team PokerStars Pro. Hollænderen der er kendt for sin ulastelige påklædning og omvendte solbriller har sandt at sige ikke haft de store resultater at fejre i løbet af de sidste par år, men Marcel Lüske er en ualmindelig populær skikkelse på den europæiske pokertour med sit evigt gode humør og åbenhed. Den slags er heldigvis stadig i høj kurs, og det er hans nye kontrakt et glimrende bevis på. Marcel Lüske er selvfølgelig en fantastisk pokerspiller med flere gode resultater på CV'et.
Team PokerStars Pro byder i samme ombæring velkommen til amerikaneren Jason Mercier, hvilket bringer holdet op på i alt 50 medlemmer. Peter Eastgate er eneste dansker på holdet.
PokerStars signer Den Flyvende Hollænder
Acemag.dk