Her er Bøndings bord:

Lars Bønding er placeret på en femteplads i event 56, NL Holdem Shorthanded med et buy in på 5.000 dollars.

Når han i aften dansk tid sætters sig til filten igen bliver det med et par skrappe herrer ved sit bord, men også med nogen der ligner et par mulige svage led.

Yevgeniy Timoshenko: En farlig russer, som forhåbentlig ikke rydder op i Las Vegas. På CV'et har han imponerende resultater, som sejren i Five Star World Poker Classic fra april måned. Sidste år vandt han en Asian Poker Tour i Macau, mens han også har præsteret en sejr i Irish Open.

James Caldero: Amerikaneren har ikke nogle sejre at prale med. I hvert fald, hvis man ser bort fra en vunden super satellit. Største resultat er en 20.plads i Five Star World Poker Classic, hvilket indkasserede ham 105.000 dollars.

Juan Ramirez: Dette må være bordets soft spot. Et enkelt cash i karrieren, hvilket var en 143.plads i sidste års event 27.

Josh Brikis: Har to turneringssejre i bagagen, men begge i mindre turneringer. Samlet karriereindtjening: 158.000 dollars.

Russell Rosenblum: Vel nok bordets mest erfarne spiller. Hans resultatliste strækker sig helt tilbage til 2001 og han har blandt andet et par WPT finaleborde at prale med. Samlet turneringsindtjening: 876.000 dollars.

Chipcounts:
Lars Bønding - 288300
James Calderaro - 90500
Juan Ramirez - 105600
Yevgeniy Timoshenko - 107100
Josh Brikis - 64400
Russell Rosenblum - 91700

asd