Kipster med fokus på Main Event

Kipster med fokus på Main Event

Jesper 'Kipster' Hougaard var et af vore bedste kort i bestræbelserne på at hive et armbånd eller to hjem til Danmark. Sidste år lykkedes det som bekendtog der har da også været optræk til noget stort undervejs i dette års WSOP, men hvor det allligevel er ebbet ud i noget lige ved og næsten. Vi fangede ham til et temperaturtjek for at finde ud af, hvor tæt han er på topformen inden Main Event.

"Jeg har lidt ambivalent forhold til mit WSOP indtil videre. Jeg har spillet ok, men synes jeg har manglet den sidste skarphed og ikke mindst motivation. Under en lang serie er man nødt til at være mentalt knivskarp, så man er klar til at gribe chancerne undervejs, når de opstår. Jeg har bare ikke været dygtig nok i denne serie til at gribe mine chancer."

Kipster er naturligvis en mand med høje ambitioner, men helt skidt har det nu ikke været. To cashes er det blevet til, hvilket har indbragt 25.705 dollars. Nu står den på pause fra turneringerne for i stedet at lade op til Main Event.

"Jeg holder mig langt væk fra poker de næste 3-4 dage og prøver i stedet at få snakket lidt strategi med nogle af de andre skrappe drenge herovre, således at mine tanker er på det rette sted. Der skulle nødig komme en gentagelse af sidste års pinlige indsats, som den jeg leverede til Main Event. For mine forventninger til Main Event er store. Det er årets fedeste turnering og jeg gad virkelig godt prøve et dybt run igen som jeg havde det i 2007. Strukturen er super spilbar og selve turneringen burde ligge godt til mig i og med at det er et stort felt, med masser af svage spillere. Den slags felter plejer at ligger godt til mig," siger Kipster

asd