Mike Sexton om udelukkelsen: En dårlig beslutning!

Mike Sexton om udelukkelsen: En dårlig beslutning!

Den normalt så smilende pokerkommentator er godt og grundigt 'pissed' over det faktum, at mange spillere i dag er blevet udelukket fra at spille Main Event pga. manglende kapacitet.

Mike Sexton spillede selv på en af de tidligere dage, men som en af pokerens store ambassadører har han naturligvis en holdning til dagens begivenheder.

WSOP har ifølge rygterne netop fortalt, at der er truffet en endelig afgørelse, som betyder, at der ikke vil blive mulighed for at deltage i Main Event, hvis man ikke allerede er registreret. Den afgørelse kan Mike Sexton ikke forstå.

"Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, at de vil ødelægge deres ry på den her måde. Det er ganske enkelt en dårlig beslutning", siger Sexton til ACE.

Problemet på Rio er tilsyneladende, at der hverken er tilstrækkeligt med plads eller tilstrækkelig mange dealere til at forøge deltagerantallet til over 3000. Ifølge Mike Sexton er det imidlertid noget værre pjat.

"Der er da masser af muligheder. Det er er en turnering uden begrænsning på deltagerantallet, så man må ganske enkelt finde en løsning. Det kan aldrig blive helt optimalt, men de afviste spillere skal have lov til at spille med".

Hvordan skulle det i så fald fungere?

"Der er masser af muligheder. For det første kan jeg ikke se, hvorfor de afviste spillere ikke bare kan starte kl. 16 (Vegas-tid) ovre på Ceasars Palace. Det er ikke optimalt, men det er bedre end ingenting. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må de afviste spillere ganske enkelt gå videre til dag 2 med 30.000 i chips. WSOP må i hvert fald finde på noget, for det her skader deres ry", siger Sexton til ACE.

Ifølge rygterne har samtlige afviste spillere skrevet sig på en liste, så alle strakts kan blive informeret, såfremt WSOP vælger at ændre deres afgørelse.

ACE følger naturligvis udviklingen i den uheldige situation.
asd