Forhåndsfavoritten i alting, Mads Andersen, er kommet glimrende fra land, og har allerede slået sin startstack på 30.000 op i 41.000 efter to timers spil. Men Mads Andersen nyder ellers ikke den store tiltro fra Ace-brugerne - og det på trods af, at han jo er forhåndsfavorit i det hele.
For noget tid siden spurgte vi Ace-brugerne: Hvem bliver bedste dansker i Main Event, og her var Mads Andersen den dårligst placerede af alle danskerne. Kun to procent af Ace-brugerne troede på Hr. Andersen, og det er ikke noget, der huer ham.
"Folk er jo dumme. De forstår ingenting. I et sådan en afstemning er der kun et rigtigt valg, og det er mig," brummer han med det store gavtyvesmil på.
Forhåndsfavoritten til Ace-brugerne: I fatter intet!
Acemag.dk