WSOP-kommissær Jeffrey Pollack har netop annonceret, at Jeff Lisandro officielt er Player Of the Year. Tre bracelets - helt uhørt - og et indtil videre fornemt run i WSOP Main Event. En ganske enkel utrolig præstation.
Udnævnelsen af Jeff Lisandro fik hele salen til at bryde ud i klapsalver, og der er absolut ingen tvivl om, at mindst 99 ud af 100 mener, at titlen er 100% fortjent.
"Der er mange dygtige spillere ved WSOP, og jeg er en af dem. I løbet af de sidste fem år ved WSOP har jeg gjort det exceptionelt godt, og jeg synes, at mit turneringsspil har udviklet sig meget de sidste par år. Hvis du kigger på resultatlisterne for årets WSOP, tjoh, så er jeg måske nok den, der har klaret det bedst", fortæller Lisandro selv til ACE.
Du kan roligt glæde dig til næste nummer af Ace, hvor vi har et ekslusivt og storunderholdende interview med årets velfortjente Player Of the Year.
Kæmpe tillykke til Jeff Lisandro.
Jeff Lisandro er officielt Player Of the Year
Acemag.dk