Forhåndsfavoritten er nok sjældent set bedre end ved denne turnering. På intet tidspunkt i løbet af dag 3 har Mads Andersen for alvor sat turneringslivet på spil, men i stedet bare akkumuleret chips i stride strømme.
Forhåndsfavoritten slutter dagen i 625.000, hvilket er langt over average, som ligger på 247.000. Andersen er da også udpræget tilfreds med dagens indsats og indrømmer gerne, at der er lagt op til minimum et cash fra hans side.
Både Lars Bønding og Theo Jørgensen har rost Mads' evner i deepstackturneringer, og Andersen har da også glimrende resultater på den front - eksempelvis fjerdepladsen fra Bellagios 'Five Diamond Poker Classic' i 2006.
Mads bliver først rigtig giftig, når han får nogle brikker at lege med, og det kunne meget vel se ud som om, forhåndsfavoritten for en gangs skyld har tænkt sig at leve op til sit navn.
ACE TV fangede en travl Mads Andersen udenfor 'Rio' til en snak om, hvorfor han er så forbandet svær at slå ud af 'deepstack-turneringer'.
Du kan se hele interviewet her.
Forhåndsfavoritten: Jeg bliver ikke sådan lige at slå ud
Acemag.dk