Den danske regering har fremsendt et lovforslag til EU-kommisionen, hvor et licenssystem forpligtiger udenlandske pokersites til at betale 15-20 procent af omsætningen til staten i afgift, skriver berlingske.dk. Det koster 2-3 millioner årligt at erhverve sig en licens.
"Med gennemførelsen af denne lovgivning vil der efter regeringens opfattelse skabes ro på det danske spillemarked, der har været præget af ulovlig markedsføring og spiludbud fra udenlandske udbydere, som ikke har kunnet standses ved domstolene på grund af verserende sager hos blandt andet Europa-Kommissionen", hedder det i lovforslaget.
Regeringen vil blackliste de udbydere, som ikke køber en licens. Det skal blandt andet ske ved at blokere adgangen til pokersiderne, samt at forhindre pengeinstitutter i at kunne overføre penge til disse.
Regeringen fremsender lovforslag om poker
Acemag.dk