Rigtig mange pokereksperter har i løbet af de sidste fem år sagt, at en af pokerens superstjerner aldrig nogensinde ville vinde Main Event igen. Mener de stadig det?
Phil Ivey synes i hvert fald at være fast besluttet på at modbevise påstanden. Det er nu tredje gang på bare syv år, at Phil Ivey går 'dybt' i World Series of Poker - Main Event, og i år fik verdens bedste pokerspiller endelig det finalebord, som han har kæmpet så længe for.
I 2002 blev Ivey nr. 23 i Main Event, i 2003 blev han nr. 10, i 2005 nr. 20, og i 2009 bliver han altså minimum nr. 9. Hvem sagde stabil klasse?
Stemningen i 'The Amazon Room' var på kogepunktet, da November Nine, efter otte udmarvende pokerdage, endelig var blevet fundet. Bubbleboy blev amerikanske Jordan Smith, som gik bust med esserne, da chipleader Darwin Moon havde floppet et set med sine ottere.
Efter finalebordet var en kendsgerning, blev navnene på 'November Nine' traditionen tro råbt op. Da vi nåede til sæde tre, føltes stemningen nærmest som til en boksekamp, da Main Events 'annoncør råbte:
"AND IN SEAT NUMBER 3: FROM LAS VEGAS, NEVADA - PHIL IVEY!"
Pigerne hvinede, mændende brølede og de andre spillere klappede respektfuldt, mens Phil Ivey for en gangs skyld smilede over hele hovedet.
The November Nine er:
Phil Ivey
Darvin Moon
Eric Buchman
Steven Begleiter
Jeff Shulman
Joseph Cada
Kevin Schaffel
Antoine Saout
James Akenhead
Dette bliver vores sidste nyhed fra World Series Of Poker 2009 i Las Vegas. Vi håber, I har nydt vores nyheder fra sidelinjen og vores liveblog, som blev præsenteret i samarbejde med Everest Poker.
The November 8 og Phil Ivey
Acemag.dk