Problemer for Ongame-netværket

Problemer for Ongame-netværket

Ongame-netværket har oplevet massive problemer, efter de for nogen tid siden opgraderede deres software. Netværket er på tidspunkter simpelthen gået ned, hvor spillere har siddet midt i turneringer, hvilket naturligvis har medført stor frustration blandt brugerne. Det er som bekendt ikke sjovt at blive lukket ned, når man er chipleader og måske på vej mod den store triumf. Vi fangede Chris Dahl, poker manager for Bet24, en af de mange skandinaviske operatører på netværket, for at høre om tingenes tilstand.


"jeg er naturligvis rigtig skuffet over de tekniske problemer vi har oplevet. En rigtig god start er afløst af en del problemer, men vi er på rette spor nu. Produktet er markant mere stabilt og der er også implementeret en række af de efterspurgte features. Jeg tror dog alle er enige om at den nye software - når der ikke er problemer - er langt bedre end den gamle og der går ikke længe før de sidste problemer skulle være løst og vi kan se fremad igen. Det gode for vores spillere er at vi afholder et hav af promotions og turneringer med ekstra værdi pt. og det handler bare om at gribe muligheden nu," siger han til ACE.

Hvad gør i overfor de spillere, som har oplevet problemer?

"Selv om folk naturligvis er trætte af de problemer de har oplevet er der ingen der bliver snydt. Alle der oplever problemer af en eller anden art får naturligvis deres penge refunderet. Vi kompenserer ved at afholde en række turneringer og promotions med ekstra-værdi for vores spillere. Det er en dyr omgang, men det er naturligvis ikke til diskussion, at vi må tage problemerne på vores kappe."


asd