I går fik "Face the Ace" premiere på NBC. Programmet går ud på, at en deltager skal spille tre heads up turneringer mod tre forskellige Full Tilt pros. Vinder deltageren den første kamp får han $40.000, som han kan gå med, eller han kan tage en kamp til. Hvis spilleren tager en kamp til risikerer han de $40.000, men kan til gengæld vinde $200.000. Sidste skridt på stigen er en dyst om $1.000.000, men nu risikerer man de $200.000, hvis man vælger at tage kampen op.
Ved premieren var Jonathan Nygaard første deltager i ilden, og han fik fornøjelsen af selveste Phil Ivey. Nygaard træk sig sejrrigt ud af kampen og valgte derefter at tage de $40.000.
Deltager nummer to var 41-årige Don Topel, der til daglig er lastbilchauffør. Topel startede med at slå Erick Lindgren, men her stoppede legen ikke. I kamp nummer to mødte han Howard Lederer. Nu kunne Topel vinde $200.000 eller tabe alt. Heldigvis vandt Topel, da hans slog Lederers i en af de sidste nøglehænder.
Don Topel har valgt at vende tilbage på næste lørdag, hvor han vil risikere sine $200.000. Vinder Topel derimod på lørdag, kan han se frem til $1.000.000.
Face the Ace: På vej mod $1.000.000
Acemag.dk