Henrik Witt om WPT-handel: Sindssygt godt lavet

Henrik Witt om WPT-handel: Sindssygt godt lavet

Med meldingen om, at Gamynia overtager World Poker Tour Enterprises Ldt. er der blevet skabt en mastodont på pokermarkedet. Det siger ejer af Classic Poker, Henrik Witt, som mener, at overtagelsen kan blive en trussel for mange på pokermarkedet. Vi bad ham analysere overtagelsen:

"Det er altså sindssygt godt lavet. 1: De betaler 9 millioner dollars for en affiliate-portal som de kender ud og ind, efter at have samarbejdet med den i lang tid. Jeg estimerer portalen er alene 100.000 dollars værd i sign ups af spillere månedligt. Altså, 1.2 millioner dollars årligt, måske mere. 2: De køber den eneste væsentlige konkurrent til EPT og dermed kan de få en masse media attention til de tours de laver i EU nu plus udfordre Pokerstars på et af Deres kerneområder 3: De får et entry punkt til USA, hvis markedet nogensinde åbner for europæiske pokerrum igen. 4: Ydermere får de alle rettighederne til WPT arkiverne og et navn som er opbygget siden 2003. 5: Afhængigt af hvordan og hvorledes de vælger at bruge deres nyerhvervelse, så er det nu rimeligt at antage, at de større spillere på pokermarkedet vil se en del nærmere på Playtech s softwaretilbud førend de kigger andre steder hen," siger Henrik Witt til acemag.dk.

Han mener altså, at det er Ipoker netværket, der står bag overtagelsen af World Poker Tour Enterprises Ldt. Ipoker er verdens største netvæk og har tredjestørste antal spillere.

"Ja, det er Playtech, som er softwareprducenten der har Ipokernetværket, der formentligt står bag dette scoop. Uanset hvad, så blev der i går gennemført en handel som bliver interessant at følge i tiden fremover for os der arbejder i online poker industrien. Antallet a mergers og acquisitions i 2009 er slet ikke færdige endnu og med salget af WPT, så forudser jeg en række større handler i nærmeste fremtid blive tilendebragt."


asd