Køb procenter i Bække og El-kher

WCOOP står for døren og dermed også Heads Up Championship i event 27 med et buy in på hele 25.500 dollars. Det er ikke alle, der har råd til at spille med den turnering, hvilket fik en bruger på pokernet.dk til at opfordre Allan 'Sifosis' til at stille op og sælge procenter i sig selv. Akkurat, som han gjorde i forbindelse med SCOOP. Kort efter svarede han:

Hey

Nu skuffede jeg jo desværre sidste gang, men jeg er stadig fortrøstningsfuld i forhold til mine egne chancer i et felt, som det der var sidste gang. Måske naivt, men man skal jo tro på det :)

Så jeg er klar, hvis der er opbakning igen. Det kunne være rart med en revanche, selvom det måske vil ende i endnu en offentlig ydmygelse :)

Af konkurrencemæssige årsager er mine sharkscope-stats blockede på de sider, hvor jeg primært spiller i år, så dem der vil søge info om mine resultater der kan desværre ikke få dem.
Jeg kan dog oplyse at jeg er ca. dobbelt så meget oppe på hu sngs i år, som den førende på overall leaderboardet på sharkscope, så jeg burde stadig have edge i de fleste felter i denne disciplin ;)

Jeg forestiller mig som sidste gang at det bliver med salg af mellem 1-5% pr. mand, så det kan blive så folkeligt som muligt, men inden vi sætter for meget i gang, kunne jeg godt tænke mig at høre om der overhovedet er interesse for det, efter skuffelsen ved SCOOP??


Dermed altså en relativ billig mulighed for at få del i præmiepuljen på minimum 800.000 dollars. Men har du ikke den store tiltro til Allan Bække, eller blot kommet for sent til mølle, så er der stadig mulighed for en god gang lir i forbindelse med Heads Up Championship. For kort efter meldte Martin El-kher op, at det også er muligt at købe procenter i ham:

Hey!!

Sifosis stiller op i WCOOP, Event 27, som er VM i HU - det regner jeg også med at gøre, så hvis du vil have ekstra lir, kan du nu købe procenter i mig, da flere har opfordret mig til at stille op.

Jeg vil starte med at sige, at denne tråd ikke har til hensigt at tage fokus fra Sifosis tråd. Og hvis I står og skal vælge mellem at købe procenter i mig eller ham, så synes jeg at I skal vælge ham, da han var først på banen!

Som de fleste af jeg måske ved har jeg spillet 25/50 i lang tid.

Derudover har jeg spillet en masse $5.000 HU SNG's på ParyPoker med pænt overskud. Vigtigst af alt har jeg studeret og spillet rigtig meget HU cash, hvor jeg er meget vindende.

Turneringen ligger rigtig godt til mig, da strukturen er vildt dyb. Vi snakker 200 BB fra start med halv times level!!!!!

Jeg tager selv for 5.100 dollars (hvilket svarer til 20 % - BI'et er $25.500), så der er mere eller mindre 80 % eller $20.400 at sælge for. Der er allerede blev solgt lidt til venner.

Der sælges minimum 1 % per person, som altså er 255 dollars.

Jeg mener selv, at jeg har en rigtig god chance. Så hvis du også vil have lidt ekstra lir på sidelinjen, når mig og Sifosis går i krig, så tilkendegiv venligst nedenunder hvorvidt du er interesseret, og hvor mange procenter du eventuelt kunne være interessert i.

(Det er ikke bindende endnu - der vil senere komme en anden tråd)

Venlig hilsen
EP

PS. Turneringen spiller jeg, men med min bror på sidelinjen. Han er stadig ukendt (da han ikke er så medieliderlig som mig ;), men han spiller selv highstakes og har i øvrigt været en af Danmarks største skaktalenter.

  
asd