Johnny Chan chokerer Zupp

Johnny Chan chokerer Zupp

Den yderst habile blogskribent og pokerspiller Peter "Zupp" Jepsen er på banen med et nyt indlæg, som denne gang ikke overraskende handler om WSOP 2009. Zupp starter med at slå fast, at 2009 har været hans bedste tur til Vegas nogensinde....

Ikke fordi Betfair-proen cashede i turneringerne, rensede i hverken cash game, roulette eller noget fancy - næh, Zupp tabte såmænd bare mindre denne gang end de otte andre andre gange, han har været i "Sin City".

I stedet for fortællinger fra filten underholder den tidligere militærsergent med et par historier fra fitnesslokalet på Bellagio. Først bliver han i godt humør, da en 70-årig mand roser ham for hans hårde workout (!?), og derefter får han sig en varm oplevelse i steam-rummet.

"Jeg er sikkert en freak for at sige det her; men jeg "konkurrer" altid i at holde smerten ud med hvem, der nu er i rummet, og går aldrig ud før alle andre er gået. Det er en test om mental styrke, og jeg nægter at lade varmen knække mig," skriver Zupp, der dog møder sin overmand denne gang i et rum, som med hans egne ord "får vandet til at koge på huden".

"Jeg kigger mig omkring og ser en skikkelse siddende som en Buddha-statue i den højeste og varmeste område af rummet. Efter nærmere eftersyn kan jeg se, at personen er ingen ringere end Johnny fu**ing Chan," skriver Zupp og forsætter:

"Jeg overvejer ikke engang at slå denne mentalt forstyrrede herre, og efter mindre end 30 sekunder i rummet flyver jeg ud og ned i den kolde pool. Jeg talte ni minutter, inden Johnny kom ud, og han var rød som en hummer. Helt ærligt, var der gået ti minutter havde jeg helt sikkert formodet, at han var besvimet og tilkaldt hjælp."

Læs hele bloggen her!

asd