Dansk hold kan blive tyske mestre

Dansk hold kan blive tyske mestre

Et hold fra Fredericia er nu i finalen i Betfair Poker challenge, som med lidt god vilje kan betegnes som det uofficielle tyske mesterskab i holdpoker. Fredericiadrengene endte som toer i regionsfinalen, der blev afviklet i Hannover, hvilket betyder, at de nu kan smykke sig med den fantastiske titel Vizeregionalmeister Nord.

I alt tre danske hold havde kvalificeret sig til den nordtyske regionsfinale via en turnering i Aabenraa Kort Klub. Aabenraa Kort Klub havde selv to hold med, men Fredericia-holdet var det eneste, som gik videre til finalen, som spilles i Berlin. Her har de mulighed for at vinde en VIP-pakke til WSOPE 1000£ event med Betfair.

Strukturen var opdelt i to faser. Indledende spillede alle holdmedlemmer en Sit'N Go, hvor spillerne fik tildelt points i henhold til deres placering. Holdets samlede pointhøst blev herefter lavet om til holdets startsstacks i finalen. Turneringens anden fase blev afviklet som en freezeout-turnering, hvor holdet blev repræsenteret af en spiller, der måtte udskiftes i blinds pausen.

De to Aabenraa-hold gik videre med henholdsvis 7500 og 3100, mens Fredericia på det tidspunkt lå i den tunge ende med 2800 chips. Alligevel blev Fredericia eneste hold, som gik videre til finalen, efter sigende blandt andet i kraft af udsøgt spil af Christian Jensen.

"Det var superfedt. Et vildt fedt format og en rigtig god turnering. Drengene spillede rigtig godt, selvom et par af dem var bagstive. Men det er team spirit og det viser bare deres format, at de alligevel klarer den. Nu skal vi bare til Berlin den 22. og vinde den WSOPE-pakke," siger holdkaptajn René Holmgaard til acemag.dk

asd