Daniel Negreanu kom, som tidligere beskrevet her på acemag.dk, i sin sidste blog til at diskutere navnet på TV-kanalen Black Entertainment Network og tilblivelsen af ordet 'African-American'.
Det skulle han øjensynligt ikke have gjort, for lige siden har debatten gået på pokerforumet 2+2, hvor flere brugere mener, at Daniel Negreanus blog viser, at han er racist.
Nu tager han til genmæle på Gambling911.com:
"Jeg hader virkelig racister. Jeg bliver rigtig sur på ignoranter, som dømmer folk på deres hudfarve. Det gør mig virkelig pissesur. Jeg havde jeg ikke mange hvide venner under min opvækst. I grade school var de fleste af mine venner sorte. I junior high var det et miks mellem asiater og sorte. Jeg havde også hvide venner, men når du vokser op i Toronto, den mest multietniske by i verden, så er racisme altså ikke det samme problem som i resten af verden. Jeg ville ønske hele verden var som Toronto. Ignorance er baseret på frygt for det ukendte, men når du nedbryder de mure, så skaber du plads til kærlighed og accept."
Negreanu: Jeg er IKKE racist
Acemag.dk