For de fleste pokerspillere er den største drøm overhovedet at vinde et armbånd ved World Series of Poker, men skal man tro på, hvad Gus skriver i sin seneste blog, så ligger han bestemt ikke søvnløs over, at det endnu ikke er lykkedes ham selv at anskaffe sådan et.
"Lad mig lige slå en ting fast. Bracelets betyder ikke noget for mig i det store regnskab. Jeg spiller for pengene og ikke et guldarmbånd, som jeg alligevel aldrig ville gå med," skriver han på ekstrabladet.dk.
I bloggen løfter han også sløret for, hvordan resten af efterårets planer ser ud, og hvis de kommer til at holde, så står den på liveturneringer i hobetal. Her skulle der også blive mulighed for at tage det første armbånd ved WSOPE, hvor Gus regner med at spille hovedparten af turneringerne, og skulle det lykkes, så er han da også fornuftig nok til at indrømme, at han ikke ligefrem ville have noget imod det.
Gus: Jeg vil alligevel aldrig gå med armbånd
Acemag.dk