Jesper 'Kipster' Hougaard var i nat endnu engang med helt fremme i en søndagsturnering. Denne gang i Cake Pokers 100.000 dollars guaranteed, hvor han havde godt styr på spillet, da han var noget frem til finalebordet.
"Ja, jeg er skuffet. Jeg havde helt vildt godt styr på finalebordet og ender med at slå alle de stærke spillere ud - tilbage sidder så to fisk, som pludselig holder den sygeste klonkefest. Jeg fatter slet ikke det kunne glippe. Det er ganske vist ikke årets mest prestigefyldte tour, men man vil sgu gerne lukke ballet, når endelig man får sådan en chance."
Kipster måtte dermed nøjes med 11.000 dollars istedet for førstepræmien på 24.000 dollars.
"De ramte helt sygt, og det er altså ikke bare gætterier - de sad og viste op selv når jeg foldede."
Kipster: Syg tredjeplads
Acemag.dk