I går postede Phil 'OMGClayAiken' Galfond en graf i sin blog, der med al tydelighed viste, at hans seneste dag med stort underskud ikke udelukkende skyldtes dårligt spil men også en stor portion uheld. Men noget kunne tyde på, at han ikke er stolt over det tuderi, for allerede i dag har han lavet en ny blog, hvor han blandt andet skriver:
"I går tog jeg mig selv i at tænke, at jeg var uheldig. Jeg var en af de største online vindere i 2008, og jeg vandt en af de store WSOP-events. Lige meget hvor god jeg synes jeg er, så var jeg helt sikkert heldig. Så hvorfor har jeg ondt af mig selv? Jeg ved det ikke. Jeg bliver utroligt frustreret, når jeg tænker så ulogisk. Eller rettere: når jeg føler noget."
Bloggen er alenlang og fuld af interessante tanker om pokerspillet. Blandt andet har han tilsyneladende lavet nogle beregninger på varians og derigennem fundet ud af, at det stort set kun vil være variansen der afgør, om han vinder eller taber på nosebleed-bordene, fordi der ikke er nok action. Selv over en periode på eksempelvis 5 år, hvis man skal tro Phil Galfond. En noget kontroversiel udtalelse fra en spiller, der har vundet så meget, som han har online.
Du kan finde hele bloggen, der rummer stof nok til en lille roman, her.
Phil Galfond: Variansen afgør, hvem der vinder
Acemag.dk