Den sidste uge har været mildest talt indbringende for den i Vegas bosiddende dansker Lars Bønding, der i søndags skaffede topresultater i både Sunday Warm-up og en $100 rebuy-turnering på Pokerstars, inden han mandag snuppede et sæde til EPT Barcelona.
I nat var det så tæt på endnu en succeshistorie, men det blev desværre ved lige ved og næsten, som man kan læse i Bøndings twitter på vores side:
"Ærgeligt, meget tæt på final table i 100k grnt på stars, desværre blev en skidt sekvens over 2 hænder mod samme gut endestationen."
De to hænder det drejer sig om, er ifølge en tråd på 1623.dk først et standard flip med AK mod QQ, der desværre holder hjem, og derefter et mislykket bluff med K5. Dermed endte Bønding på en 21. plads til små 600, hvilket må siges at være en ringe trøst, når der er $20.000 til nummer et.
Til gengæld kan han trøste sig med, at han i går vandt to billetter til WCOOP Main Event, og da de hver især har en værdi af $5200, så må det trods alt siges at have været en godkendt turneringstorsdag for Bønding.
Bønding tæt på endnu en triumf
Acemag.dk