Ulrik P er tilbage - Men ikke med ved DM

Ulrik P er tilbage - Men ikke med ved DM

Ulrik Pedersen har på grund af blandt andet barsel ikke tilbragt meget tid ved pokerbordet det seneste års tid. Vi har dog netop talt med ham, hvor han kunne fortælle, at han er fit for fight og klar til blandt andet at spille 7 Card Stud-eventen ved WCOOP. Det skal fungere som opvarmning til til EM i samme disciplin, som han skal spille i starten af oktober i Baden.

Her tager han sin bedre halvdel Camilla Denning med, og det betyder desværre, at vi ikke får dem at se til DM, der ligger lige oveni. En planlægning, som Ulrik ikke er helt tilfreds med.

"Jeg synes godt nok det er lidt åndssvagt at ligge DM oveni turneringsserien i Baden, hvor der normalt tager 30-40 danskere ned. Du må godt lige skrive, at jeg synes det er noget, casinoet skal tage et kig på," lyder opfordringen.

Camilla Denning skal i øvrigt lave et 'halvt forsvar' af Stud-titlen, da hun ikke stillede til start sidste år, efter at hun i 2007 blev europamester.
asd