Den store $40.000-turnering under WSOP i år, der skulle markere 40-året for selve turneringsserien, viste sig at blive en endnu større succes, end man havde ventet. Men ifølge Seth Palansky, der er marketingschef for WSOP, kommer man ikke til at opleve turneringen igen næste år.
"Det var en succesfuld turnering. Men det gav kun mening, fordi det var jubilæum. Den størrelse buyin passer ikke rigtigt, når man ikke er i det 40. år," siger han ifølge Cardplayer.
Mens der altså bliver lidt mindre guf for highrollerne, så bliver der efter sigende skruet op for turneringer, som de normale dødelige kan betale. En af de andre succesfulde events sidste år var nemlig $1.000-turneringen, der lynhurtigt fik udsolgt på de 6000 pladser, og derfor overvejer man nu at planlægge flere turneringer for folk, der har lidt mindre på lommen.
WSOP: Ingen 40k event i 2010
Acemag.dk