Talinn, 2. september 2009 - Verdens største pokersite PokerStars.com afslører, at man vil afholde regionens største pokerturnering, når PokerStars Baltic Festival løber af stablen dette efterår i Estlands hovedstad Talinn.
PokerStars Baltic Festival vil blive afholdt i konferencecenteret på det luksuriøse Swissôtel i Talinn fra 28. – 31. oktober. Buy-in til det fire dage lange main event bliver på 1,100 € og den samlede præmiepulje forventes at løbe op i flere hundrede tusinde euro. Det præcise program for side events i Talinn vil blive annonceret snarligt. PokerStars.com vil afholde en række satellit-turneringer i løbet af september og oktober, der vil indeholde kvalifikationsturneringer med freeroll qualifiers og buy-in helt ned til 2,20 $.
"Der findes mere end hundrede tusinder af dygtige pokerspillere i de nordiske lande, Baltikum og Rusland, men indtil videre har der ikke været særligt mange attraktive live-turneringer," forklarer nordisk chef for PokerStars Michael Holmberg.
"Vores ambition med denne festival er at skabe den ultimative pokeroplevelse, på samme måde som vi gør hvert år ved PokerStars Carribbean Adventure og ved European Poker Tour Grand Final i Monte Carlo. Også i Talinn kombinerer vi en luksuriøs scene med vores store erfaring i at arrangere prestigefulde pokerturneringer."
Michael Holmberg forklarer baggrunden for at vælge Talinn til denne turnering:
"Talinn er en fremragende placering til denne type event på grund af de mange transportmuligheder dertil, fornemme faciliteter og erfaring i at være vært for store, internationale pokerturneringer. Jeg er overbevist om, PokerStars Baltic Festival vil tiltrække mange spillere, ikke bare fra de oplagte nabolande, men fra hele Europa. Heriblandt også en række medlemmer af Team PokerStars
PokerStars afholder festival i Talinn
Acemag.dk