ACE mødte den svenske highroller, Willliam Thorson, under EPT Barcelona og i næste nummer af bladet kan du læse et længere portræt af spilleren. En spiller som mener han aldrig vil gå broke.
Han mener man skal være en stor gambler for at blive en stor spiller. For, hvis man tænker for meget på pengene, så kan man ikke spille. Men han har altid haft en stopklods, der har forhindret ham i at gå broke, Samtidig mener han også, at det kan være den egenskab, der har forhindret ham i at spille de allerhøjeste spil online.
"Jeg spiller 200/400 dollars og nogle gange gir jeg de højere takster et skud. Men dem som spiller $500/1000, måske ikke lige Ivey og Antonius, de har været broke så mange gange, at det ville jeg ikke være i stand til at kontrollere. Det er simpelthen så hårdt at skulle starte forfra igen. Jeg aner ikke, hvor mange gange Ilari er gået fra nul til tre millioner og så nul til tre millioner igen. Jeg forstår ikke, hvordan han kan motivere sig selv gang efter gang. Det er utroligt og jeg har i hvert fald ikke det grinding-instinkt, som må være nødvendigt."
I det hele taget synes Willliam Thorson, at de højeste spil er for vilde. Han kan ikke se sig selv vinde en million dollars den ene dag, blot for at tabe en million den næste.
"Jeg tror, at grunden til jeg har det sådan er fordi jeg startede ud med at spille live-poker. Live-poker er den ægte poker. Fordi jeg jeg startede med live-spil, så har jeg betalt med rigtige penge. Stået med dem i hænderne og følt pengene. Men en del af de unge fyre de kommer fra f.eks. World of Warcraft, eller et andet computerspil. De ser ikke på spillet, som rigtig poker, men bare som et eller andet nyt fiktivt spil, som de kan kaste sig over. For dem virker det som om de bare spiller om point og de virker ikke bange for at gå broke. De kan bare gå tilbage til at grinde og forestille sig det er Wold of Warcraft og bruge endnu 10 år på det. Jeg tror ikke engang, at de kunne li' spillet, da de startede – det var bare endnu et computerspil. Det må være forskellen: Jeg har altid elsket spillet lige fra begyndelsen."
William Thorson: Jeg går aldrig broke
Acemag.dk