Den frygtede finske highroller er normalt kendt for at være en person, der holder kortene tæt på kroppen, men i et nyt interview med insidepokermag giver han fuldstændig los så man næsten skulle tro, at det var Luke 'FullFlush' Schwartz i forklædning.
"Hvis nogen gav mig et tilbud om en kamp ligesom Gus mod Theo (boksekampen, red.), så ville jeg måske være interesseret. Der er mange, jeg gerne ville slås imod. Jeg vil endda gerne give Mark Vos et tilbud om en kamp, hvor han får tre minutter til at slå på mig. Altså en hel runde, hvor han kunne prøve at vinde. Jeg ville elske at brække hans næse. Han har stukket næsen i mine ting og fortalt løgne om mig (Vos har blandt andet beskyldt PA for at dele account, red.). Alle ved, at han er 'a total piece of shit'," lyder det blandt andet fra den overraskende temperamentsfulde finne.
Også Phil Galfond og Urindanger får en hård medfart:
"Urindanger spiller virkelig dårlig PLO, og OMGClayAiken har lavet rigtig mange dårlige calls mod mig. De to har åbenlyst været 'running good' og nu er det ved at udjævne sig," lyder dommen.
Til gengæld er der roser til blandt andre Gus og 'FullFlush', mens han dog gerne ville spille mod sidstnævnte. Bare ikke på $200/400, som ifølge finnen er kedeligt.
Du kan finde hele det spændende interview her.
Antonius vil brække næsen på Mark Vos
Acemag.dk