Mere WSOP i Europa?

Mere WSOP i Europa?

Arrangøren bag WSOP og WSOPE, Harrahs Interactive Entertainment, har netop offentliggjort en fire-årig forlængelse af aftalen med giganten IMG Sports & Entertainment, som siden 2005 har hjulpet med afviklingen af WSOP.

IMG producerer både tv, håndterer sponsorkontrakter, arrangerer diverse sports -og underholdningsevent og meget, meget mere. For et par år siden overtog IMG sågar driften af 150 colleges i USA.

Forlængelsen med mastodonten glæder direktør for Harrahs, Mitch Garber, der mere end hinter en international udvidelse af WSOP - og dermed måske endnu mere WSOP i Europa.

"Vi vil fremhæve "World" i World Series of Poker eftersom vores vision for brandet er større end afvikling af årlige turneringer i Las Vegas og London. Ved at udnytte den ekspertise og rækkevidde IMG har, er vi overbevist om, at vi sammen kan nå nye niveauer for brandet på den internationale scene gennem nye bracelet-events," siger Garber i en pressemeddelse.

For ikke længe siden lavede Harrahs ligeledes en forlængelse med ESPN, der producerer tv-udsendelsene fra WSOP, og så en ny aftale med firmaet Dragonfish, som kan bane vejen for Harrahs planer om at udbyde onlinepoker.

asd