Det er efterhånden ved at være på tide, at ACE også hopper med på Erik og Anni bølgen. Og efter de to kendissers besøg hos Casper Christensen i hans Aloha talkshow i aftes, har vi nu chancen. I talkshowet afslørede Erik nemlig, at de er i gang med at udvikle en ny pokersoftware.
Uden at skulle kommentere yderligere ind på Annis spidskompetencer indenfor programmørverdenen er det nok fair nok at fastslå, at det mest er Erik, der er i gang med at udvikle den nye software. Om den nye software skal være grundlaget for en ny selvstændig pokerside, eller om den skal være host for en vifte af pokersider, melder historien ikke noget om.
Udviklingen af den nye software foregår i øvrigt i samarbejde med Jeppe Juhl, der tidligere har forsøgt sig i branchen.
Erik og Anni udvikler pokersoftware
Acemag.dk