Efter flere års forgæves anstrengelser har vi langt om længe landet et interview med Phil Ivey. Ønskelisten helt tilbage fra WSOP 2007 er dermed krydset af, og nu kan vi begynde at dobbeltkrydse.
Interviewet er (naturligvis, red.) ikke just et typisk et af slagsen. Phil Ivey er ikke vant til at tale med medierne, ja, han gider det rent ud sagt ikke rigtigt. Det er spild af tid, som han kunne bruge til alt muligt andet godt - for eksempel at spille poker.
Når Ivey keder sig i et interview, gaber han. Nærmest demonstrativt. Vi valgte derfor at stille ham nogle anderledes 'battle-agtige' spørgsmål - for at holde gabene på afstand.
Og du kan selvfølgelig læse hele interviewet i ACE 44.
Her et uddrag:
Hvordan har du trænet op til finalebordet?
"Du har stadigvæk ikke forstået det. Jeg træner ikke. Alle de andre spillere burde gøre det. Jeg går bare derud og spiller. Jeg har godt hørt, at der under forberedelserne bliver brugt en del mental-trænere og psykologer, men jeg sad på WSOP Main Event's sidste dag længe sammen med de fleste af spillerne. Og tro mig, i mit hoved befinder sig allerede nu nok informationer til, at jeg med det samme ville bemærke, når en eller anden ændrer sin stil."
Hvad er egentlig dit farligste våben, når du sidder ved pokerbordet?
(Phil Ivey tænker sig om, før han svarer.)
"Jeg har åbenbart et lidt usædvanligt instinkt. Jeg fornemmer simpelthen, hvad en spiller vil gøre som sit næste træk. Det samler sig i mit hoved, og så er jeg for det meste næsten sikker. Jeg kan simpelthen lugte tingene. Og jeg er en marathon-man. Dermed mener jeg at min tid kommer, når trætheden så langsomt indfinder sig hos de andre. Jeg har allerede spillet flere sindssyge 50-timers sessions. Og nogle gange endnu længere."