Turneringscirkusset kører i øjeblikket for fuldt blus i det amerikanske, og i dag er turen så kommet til $10.000 hovedturneringen ved Caesars Palace Classic, hvor Hevad 'RainKhan' Khan skal forsvare sejren for sidste år, der indbragte præcis en million dollar.
Det bliver dog ikke nogen let opgave, når man kigger ned over det felt, der vil forsøge at stikke den skøre amerikaner en kæp i hjulet. Vi nævner i flæng: Carlos Mortensen, Yevgeniy Timoshenko, Jonathan Little, Men Nguyen Jason Mercier og... ja, vi tror i har fået billedet.
Vinderen af WSOP Europe, Barry Shulman, har allerede ramt railen som en af de første.
Indtil videre har 148 spillere købt sig ind, men på trods af, at det er på Caesars, så har den romerske kejsers alter ego, Phil Hellmuth, ikke meldt sin ankomst.
Hevad Khan begynder titelforsvar på Caesars
Acemag.dk