Den succesfulde amerikanske pokerspiller Yevgeniy Timoshenko ligger i toppen af stort set samtlige pokerkategorier, så længe varianten er No Limit Hold'em.
Han har succes både på nettet og live, og det ligegyldigt om det er turneringer eller cash.
Han er ikke bange for at tage udfordringer fra nogle af verdens bedste spillere, som han for eksempel kommer til i tv-programmet High Stakes Poker. Men kun, så længe der er value:
"Jeg deltager kun i spil, hvor der er value. Når jeg ikke spiller de højeste spil på nettet, har det intet med min bankroll at gøre. Der er bare ikke så meget værdi i det," fortæller han til ACEMAG.
"Nu skal jeg medvirke i High Stakes Poker, og så er det selvfølgelig fordi, jeg mener, at der er god value i det. Hvis ikke der er det, så ser jeg overhovedet ikke nogen grund til det," lyder det fra den stilfærdige 21-åring, der allerede har vundet mere end 6 millioner dollar alene på turneringer.
Du kan læse mere om Timoshenko i det næste nummer af ACE.
Timoshenko om High Stakes Poker: Der er god value
Acemag.dk