High Stakes Poker uden danskere

High Stakes Poker uden danskere

Optagelserne til den sjette sæson af High Stakes Poker starter umiddelbare efter finalebordet af årets WSOP main event. Når spillerne sætter sig til bords på Golden Nugget bliver det desværre uden danskere ved filten.

Hverken Peter Eastgate eller Gus Hansen er blandt spillerne, der får lov at smide de $200.000, man som minimum skal bringe til bordet i High Stakes Poker. Mens danskerne må se til fra sidelinjen er der kommet en række nye spillere til. De nye spillere er: Dennis Phillips, Yevgeniy "Jovial Gent" Timoshenko, Lex Veldhuis, Andreas Hoivold og Sammy "Any Two" George.

Showet har naturligvis stadig de gode, gamle stamgæster som Daniel Negreanu, Doyle Brunson, Antonio Esfadiari og Barry Greenstein på plakaten.

Selvom showet starter optagelserne om et par dage, bliver det først vist på ESPN den 14. februar. Danske seere vil nok kunne finde programmet på nettet kort tid efter.
asd